fredag den 26. august 2011

Æblemos med peberrod...

Mellemmåltid...


Æblemos med friskrevet peberrod


Peberrod













Æblemos med revet peberrod er en delikat ting.....og oftest har jeg fået det som tilbehør til en varm ret....men i denne her  forbindelse blev det nærmest  brugt som marmelade...
Et par skiver brød med smør, æblemos med revet peberrod, et æble og et glas hyldeblomstdrik fungerer fint som et lille mellemmåltid...
Peberrod blev lige skrællet på det stykke jeg skulle bruge.....jeg har dog læst et sted hos Camilla Plum, at hun skræller peberroden og opbevarer den i fryseren og så bare tager et stykke ud og river det, når hun har brug for det og så tilbage i fryseren igen....

Æblemosen er lavet af 2 kg. æbler ( Filippa) og jeg har brugt opskriften fra den grønne syltebog, hvor der til 2 kg. æbler bruges 350 gr. sukker...men jeg vil tro man bare kan fryse mosen uden at bruge sukker...

2 kg. æbler
350 gr. sukker
2 dl vand

Æblerne skrælles og kernehus og stilken fjernes....jeg har brugt en æbleskrællemaskine af metal, som både skræller og fjerner kernehus og skærer æblet i en spiral i en arbejdsgang...
hæld de 2dl vand i en gryde og kog det med låg indtil æblerne er møre...si dem evt....dernæst kommer du sukker ved og koger det i ca. 5 min. under omrøring....
når det er kølet ned kan det fryses...

Skal det bruges til æblemos i pebberrod så kan du rive lidt peberrod og røre det i en portion...det smager godt både koldt og varmt...

Æblemosen kan jo bruges til meget mere...æblegrød, æblekage bare som eksempel....det kan være en god ting at have i fryseren....måske kender du andre retter, hvor der bruges æblemos ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar