fredag den 5. august 2011

Måske er det ikke verdens letteste brød -

men jeg har ikke hørt om et endnu, som er lettere at bage!

Ca. 25 g gær - det halve, hvis dejen får lov til at hæve i mere end 5-6 timer. Jeg plejer at sætte det over om morgenen – så bli’r det godt!
4 dl koldt vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk citronsaft
500 g hvedemel

olivenolie
oregano, basilikum, rosmarin eller ??
groft salt

Gæren udrøres med sukker og vandet, der er tilsat citronsaft. Tilsæt salt og mel og rør dejen i nogle minutter. Den skal være meget blød. Hæves et køligt sted i 2-10 timer - jo længere tid, des bedre bliver brødet - og hældes forsigtigt i en smurt bradepande - fylder ca. 20x30 cm. Smør med olie og drys krydderier på – men igen forsigtigt – pres ikke dejen, så bliver brødet fladt....

Bages ved 225 grader i 30-35 min. Evt. lidt længere – skal lyde hult, når man banker på bunden. Hvis man kommer det i fra kold ovn, bliver skorpen lidt sejere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar